En note om priser: priser og betingelser nedenfor er vejledende (pr. 2026) og kan ændre sig. Det, der gælder, er leverandørens eget tilbud. Eventuelle skattenoter her er generel orientering, ikke professionel rådgivning.
Hvad klubtøj egentlig er til for
“Klubtøj” betyder ganske enkelt det officielle tøj, som alle i en forening går i. For idrætsforeninger er det mest oplagt kamptøjet. Men så snart man bevæger sig væk fra kampdagen og over i træning eller offentlige arrangementer, mister mange foreninger det ene, genkendelige udtryk. Det sker som regel, fordi én afdeling bestiller en kollektion i grønt, den næste bestiller noget helt andet i rødt, og det eneste, der binder dem sammen, er foreningsnavnet trykt et sted på brystet.
Kig så på de store fodboldklubber. Ved hver officiel lejlighed går alle i det samme tøj, og en udefrakommende kan med det samme se, hvilken klub de tilhører. Indadtil gør et fælles udtryk noget lige så værdifuldt: det skaber en følelse af at høre til. Den, der tager tøjet på, er en del af holdet.
Bliver vi som forening mere synlige af det?
Helt sikkert. Et ensartet udtryk gør mere end at signalere et tæt sammentømret fællesskab. Jo flere medlemmer der går i det, jo mere lægger udefrakommende mærke til jer, og jo mere sandsynligt er det, at andre medlemmer også vil have deres eget sæt. Derfra begynder tøjet at dukke op uden for træningen — i supermarkedet, i skolen eller på studiet, i hverdagen. Og indtrykket er langt stærkere, når en hel gruppe møder op til en kamp eller et stævne i ét ensartet look.
Sponsorater og donationer
Økonomisk støtte fra sponsorer er en vigtig indtægtskilde for mange foreninger. Den kan komme som penge eller som naturalier (varer), og mens kontanter som regel er ligetil, er støtte i naturalier — klubtøj inklusive — der, hvor foreninger oftest snubler. Det er vigtigt at få det rigtigt, fordi en forkert bogføring kan komme tilbage og bide jer, når regnskabet gennemgås.
Alt nedenfor handler om bredde- og amatørforeninger. Professionel sport er underlagt andre regler.
Hvornår er det en donation?
I Danmark er skillelinjen enkel: en betaling er en ægte gave/donation, kun når giveren ikke får nogen væsentlig modydelse til gengæld.
- Sponsoren giver penge til tøjet, men foreningen er ikke forpligtet til at reklamere for dem på det.
- Sponsoren køber tøjet til foreningen frivilligt, uden kontrakt, og overdrager det uden reklametryk.
- Der er ingen aftale mellem forening og sponsor om, hvordan tøjet købes eller bruges.
- Højst takker foreningen sponsoren generelt, uden et fremtrædende, iøjnefaldende logo.
Princippet: det er kun en donation, når der ikke er en modydelse. I det øjeblik din forening giver bidragyderen en reklamefordel — fx et logo på trøjen — er det ikke længere en donation, men et sponsorat, som er en kommerciel udveksling. En forening, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, kan tage imod ægte gaver, så giveren kan få fradrag for dem på selvangivelsen, forudsat at foreningen indberetter gaven til Skattestyrelsen; et sponsorat udløser ikke det fradrag.
Hvad med foreningens egen skatteposition?
Her betaler det sig at være varsom frem for skråsikker. Et sponsorat, hvor sponsoren får reklame, behandles som kommercielt sponsorat og ikke som en gave. For foreningen er sponsorindtægter som udgangspunkt erhvervsmæssig (skattepligtig) indkomst, og hvordan det præcist beskattes — og om der skal moms på — afhænger af foreningens struktur og aktivitet. Reglerne varierer, og de ændrer sig. Tjek med Skattestyrelsen (SKAT) eller en revisor, før I binder jer.
Pr. 2026; skatteregler ændrer sig, så spørg en fagperson, hvis du er i tvivl.
Kan I ikke finde en sponsor lokalt? En hurtig søgning i stil med “sponsor søges til forening” giver en del matchmaking-sider.
Flere sponsorer
Har I mere end én sponsor og er i tvivl om, hvordan I deler pladsen? Et par gængse fremgangsmåder:
Den første er én sponsor pr. produkt. Sponsor X kommer på T-shirtsene, sponsor Y på jakkerne, sponsor Z på sportstaskerne. Hver enkelt får maksimal synlighed, men optræder kun på ét produkt.
Den anden er at variere placeringen af hvert logo. På en træningsjakke sidder sponsor X på ryggen, sponsor Y på brystet, sponsor Z på ærmet. Alle optræder på alle produkter, men logoerne er som regel mindre, og trykket koster lidt mere, fordi der er flere separate tryk.
Den tredje er en sponsorpulje, hvor alle logoer samles og trykkes som én blok ét sted. Trykomkostningerne er lavest, da det er ét tryk, men hver sponsor vises lille.
Stadig i tvivl om, hvilken tryktype I skal vælge? Her er de mest populære metoder.
Tryktyper
Flextryk (folietryk)
Motivet skæres ud af en tynd, farvet folie og presses derefter på tøjet med varme. Overfladen er glat, mat og let elastisk. Metoden foretrækkes til mindre mængder og mindre motiver, da den over store flader reducerer både komfort og åndbarhed.
Fordele:
- Klare, intense farver
- Høj dækkraft
- Lang holdbarhed
- Virker på alle stoffarver
Ulemper:
- Kun ét til tre farver
- Ingen farveovergange
- Hver farve kræver sit eget skære- og presseforløb
Special-/effektfolie
Som navnet antyder, er det til noget ud over det sædvanlige. En tynd folie smeltes sammen med stoffet under højt tryk og varme. Overfladen er glat og ikke elastisk.
Fordele:
- Glimmer-, neon-, holografiske og reflekterende effekter
- Meget holdbar
- Høj dækkraft og skarpe kanter
- Klare, intense farver
- Virker på alle stoffarver
Ulemper:
- Kun ét til tre farver
- Ingen farveovergange
- Kun enkle motiver og tekst
- Tøjet bør håndvaskes
Flocktryk (fløjlsagtigt tryk)
Flock bruges ofte til sports- og foreningstøj, fordi overfladen er fløjlsagtig og hæver sig let fra stoffet. Den flockede folie påføres tøjet. Det egner sig godt til små oplag.
Fordele:
- Meget lang holdbarhed
- Høj dækkraft og intense farver
- Især god til tekst og logoer
- Virker på alle stoffarver
Ulemper:
- Kun ét til tre farver
- Ingen farveovergange
- Hver farve kræver sit eget skære- og presseforløb
Serigrafi (silketryk)
Serigrafi er et skabelonbaseret tryk. Trykfarven presses gennem et fint net direkte på stoffet, uden behov for et overføringsmedie. Det er standardmetoden til bomuldstøj og det bedste valg til meget store oplag.
Fordele:
- Meget vaskebestandig
- Klar farve
- Lang holdbarhed
- Billig ved store oplag
Ulemper:
- Prisen stiger med antallet af farver
Direkte tryk på tøj (DTG)
Trykfarven sprøjtes direkte ind i tøjet, så det ikke går ud over komforten. DTG kommer til sin ret, når du har brug for komplekse motiver med mange farver. Overfladen er let elastisk.
Fordele:
- Ubegrænset farvevalg
- Brillante farver
- Detaljerige motiver
- Meget lang holdbarhed
- Høj dækkraft
- Farveovergange er mulige
- Virker på næsten alle bomulds- og bomuldsblandinger
- Særligt nem at pleje
Ulemper:
- Ikke muligt på alle stoffer
- Ingen neon- eller specialfarver
Sublimering (termosublimering)
En specialblæk trykkes på coatet overføringspapir og smeltes derefter direkte ind i stoffets fibre under høj varme og tryk. Hagen ved det: tøjet skal have et vist polyesterindhold, for at sublimeringen “tager”. Det gør det perfekt til funktionstrøjer. Fordi farven bliver en del af stoffet, er trykket umærkeligt at røre ved og meget elastisk.
Fordele:
- Funktionstekstiler forbliver åndbare
- Brillante og detaljerige resultater
- Ekstremt holdbar
- Høj dækkraft
- Farven trykkes direkte ind i fibrene
- Åndbarheden bevares fuldt ud
Ulemper:
- Tabsfrit tryk kun på hvidt polyester
- Ingen neon- eller specialfarver
- Svage spor fra overføringspapiret kan optræde
- Ikke muligt på alle stoffarver
DTF / digital overføring
En speciel folie trykkes og skæres til, hvorefter motivet påføres stoffet med en transferpresse. Da motivet ligger ovenpå, er overfladen let mærkbar og let elastisk.
Fordele:
- Ubegrænset farvevalg
- Brillante farver
- Detaljerige motiver med skarpe kanter og fine detaljer
- Meget lang holdbarhed
- Høj dækkraft
- Farveovergange er mulige
- Virker på næsten alle bomulds- og bomuldsblandinger
Ulemper:
- Ikke muligt på alle stoffer
- Ingen neon- eller specialfarver
- Pantone-farver kan ikke gengives præcist
Broderi
Her afsluttes tøjet med syet tråd i stedet for trykt farve.
Fordele:
- Fremragende kvalitet
- Ekstremt vaskebestandigt
- Meget robust og fleksibelt at arbejde med
Ulemper:
- Kan ikke påføres alle produkter
- Egne motiver kun efter aftale
Omkostninger
Som tommelfingerregel betragtes klubtøj som en udgift, der er i tråd med foreningens almennyttige eller idrætslige formål, så længe det reelt er tøj, der næsten udelukkende bæres ved foreningens egne lejligheder.
Hvis et kor for eksempel beslutter, at alle skal optræde i hvide bluser eller skjorter og sorte bukser, er det svært at kalde det “klubtøj”, da det tøj lige så godt kan bruges uden for foreningen. Men tryk foreningens logo på brystlommen, og så kan I med rimelighed argumentere for, at tøjet næsten kun bæres til foreningsformål.
Hvem betaler?
En trykt foreningstrøje vælter ikke budgettet, men mere forseggjort udstyr kan hurtigt løbe op i flere hundrede kroner pr. komplet sæt. Så hvordan finansierer I det? Et par modeller fungerer godt:
- Medlemmerne køber selv deres tøj for egen regning.
- Foreningen køber tøjet, og medlemmerne betaler et tilskud. De tager deres tøj med hjem og passer det selv og afleverer det tilbage, når deres medlemskab ophører.
- Foreningen køber tøjet og indretter et “tøjdepot”, hvor tøjet opbevares og passes centralt og udleveres til medlemmerne efter behov.
Hvordan vurderes omkostningen skattemæssigt?
Det afhænger reelt af foreningens struktur og aktivitet. Hvis foreningen betaler hele regningen, behandles udgiften som regel som en del af foreningens egen kerneaktivitet. Hvis medlemmerne betaler hele eller en del af prisen, svarer det bidrag i praksis til en indtægt ved videresalg af tøjet, som kan have en anden skattemæssig behandling. Reglerne varierer, så bekræft behandlingen med Skattestyrelsen (SKAT) eller en revisor.
Pr. 2026; skatteregler ændrer sig, så spørg en fagperson, hvis du er i tvivl.
Pasform og størrelser
Med papirarbejdet på plads går vi videre til den sjove del: at prøve tøjet. Før I bestiller i stort antal, så få mindst ét af hver størrelse og variant hjem, så folk kan prøve. Derfra har I muligheder. Enten tager I prøvetøjet med til træning et par gange og bestiller, når alle har skrevet deres størrelse på, eller I sætter én fælles dato, hvor så mange medlemmer som muligt kan komme forbi. Bestillingsformularen med størrelser kan ligge online eller sendes rundt på papir. En fælles afstemning eller tilmelding i foreningens app gør det langt mindre besværligt at samle størrelser ind end at jagte folk en for en.
Køber nogen det overhovedet?
Der er altid lidt modstand mod, at klubtøj skulle være forældet og passé. Især yngre medlemmer har ofte svært ved at identificere sig med det. Det mangler “cool”-faktoren og grunden til at gå i det, når et par Nike-sko og et Adidas-træningssæt sagtens gør det. Så hvordan får man medlemmerne til at købe og bruge det? Et kreativt, mindeværdigt design, der fungerer på tværs af alle aldre, er en del af det. Men indstillingen skal også være der.
Hvorfor går jeg i klubtøj? Kan jeg identificere mig med det? Bærer jeg det, fordi jeg vil, eller fordi jeg skal? Jo bedre du lytter til, hvad medlemmerne reelt mener, jo bedre kan du forme tøjet og gøre det tiltrækkende for alle. Og måske ender træningssættet med at blive cool nok til, at alle vil have et ;)
Uanset hvad: tag temperaturen først. Hvem er interesseret, og hvor kan efterspørgslen være høj?
Alternativer
T-shirts, jakker, tasker — den gennemsnitlige teenagers garderobe er allerede fuld af dem. Så hvorfor købe endnu en trøje, der ender bagest i en skuffe, ubrugt? Hvorfor ikke prøve noget lidt andet? Har I tænkt på sokker trykt med jeres logo? En kasket? Klistermærker til en drikkedunk eller en bærbar? Eller et par badesandaler?
Fordele og ulemper
Fordele:
- Skaber og styrker en følelse af fællesskab
- Viser et samlet hold udadtil (ved kampe) og styrker jeres synlighed
- Skjuler sociale forskelle (især over for udefrakommende) og dæmper konkurrencen om at vise sig frem
- Medlemmerne rykker tættere sammen og opbygger en følelse af samhørighed
- Slut med at agonisere over “hvad skal jeg have på”
- Nye medlemmer integreres langt lettere
- Bedre holdånd
- Høj genkendelsesværdi
Ulemper:
- Selv fælles tøj kan ikke helt udelukke udelukkelse
- Udefrakommende kan affærdige det valgte tøj som “gammeldags” og dømme foreningen på det
- I gør sandsynligvis aldrig alle tilfredse med designet
Leverandører
Søg på “klubtøj med tryk”, og du drukner i resultater. Her er nogle af de bedste danske, nordiske og internationale muligheder.
En note om leverandører: sortimenter, mærker og betingelser ændrer sig (pr. 2026), og specialdesignet klubtøj prissættes næsten altid pr. ordre. Tjek altid det nyeste direkte hos leverandøren.
Owayo
Owayo fremstiller 100 % specialdesignet tøj — fra fodbold og basketball til ishockey, cykling og løb — og producerer Made in Germany i Regensburg, samtidig med at de leverer i hele Europa, Danmark inklusive. En 3D-konfigurator lader dig designe dit eget tøj, med navne, numre og logoer allerede inkluderet i prisen. Et praktisk detalje: Owayo producerer fra 1 til 10.000 stk., så det passer både til små hold og store foreninger.
Klubshop
Klubshop (klubshop.dk) er en dansk leverandør af 100 % specialdesignet spillertøj: trøjer, shorts, sokker, træningstøj og tilbehør med fuld customisering, broderede detaljer og indlejrede logoer. Produktionen foregår i Europa, og der er dansk support gennem hele designprocessen. Mindste ordre er typisk 16 stk., så det egner sig bedst, når et helt hold skal klædes på.
Sportmonda
Sportmonda (sportmonda.dk) er en dansk udbyder af klubtøj med online designværktøj, hvor I selv sætter farver og tryk sammen. Holdsæt starter omkring 338 kr., mindste ordre er typisk få sæt, og leveringen ligger ofte på et par uger. Selve produktionen sker hos større europæiske producenter (fx Joma, Macron, Craft).
JAKO Danmark
JAKO Danmark (jakodanmark.dk) er den danske gren af den europæiske teamwear-producent JAKO. Med deres “design selv”-værktøj kan I bygge jeres egen klubkollektion og uploade jeres eget design. Det er et solidt valg, hvis I vil have et mærke, mange danske idrætsforeninger allerede kender. Pris efter ordre.
Lokale tryk- og brodericentre
Mange byer har et lokalt tryk- og brodericenter, der laver klubtøj på almindelige mærker (fx adidas, Nike, JAKO, Hummel) med jeres logo og navne. Det er ofte den hurtigste vej, hvis I bare skal have et mindre antal trøjer eller jakker trykt, og I får personlig betjening. Spørg jer for lokalt, eller søg på “tryk på tøj” plus jeres by — pris efter ordre.
Spreadshirt / TeamShirts
Spreadshirt og deres mærke TeamShirts tilbyder print-on-demand i hele Europa til personligt sports- og holdtøj. Det er ideelt, når I kun skal bruge nogle få ting eller vil lade medlemmerne bestille hver for sig. Prisen er pr. produkt, uden opstartsgebyrer, og med mængderabatter på op til omkring 60 % trods customiseringen.
Hvor Klubraum kommer ind i billedet
Klubraum er ikke en tøjbutik, men at samle en tøjbestilling — eller lande en sponsor — er præcis den slags koordinering, det er bygget til. Det er en kommunikations- og organiseringsapp til foreninger og hold: emnebaserede chats, en delt kalender, afstemninger, samkørsel, en medlemsoversigt og et digitalt medlemskort, alt sammen ét sted. Brug en afstemning til at samle alles størrelser, en chat til at blive enige om et design, kalenderen til at sætte en prøvedag og medlemsoversigten til at nå dem, I har brug for — ingen regneark, intet kaos i chatgruppen. Klubraum er gratis at bruge, overholder GDPR og bruges af 200.000+ brugere med en bedømmelse på 4,6/5.