Foreninger står over for opgaven at bringe disse to modsætninger sammen for at tilpasse sig medlemmernes digitale liv og fortsat være relevante og tilgængelige. Især for unge er det en selvfølge at organisere sig og kommunikere online. Det er på ingen måde en trussel mod foreningerne, men giver dem tværtimod mange muligheder.
Idrætsforeninger og digital natives – det passer sammen
Sport er en vigtig del af unge menneskers liv, og en sund livsstil og bevægelse som modvægt til arbejdsdagen er for mange en selvfølgelig del af livet. Det ses fx ved, at fitnesscentre jævnligt slår rekorder i antallet af medlemmer.
Men det er ikke kun den side af sagen, der gør idrætsforeninger interessante for folk: Også i jagten på fællesskab og tilhørsforhold (især offline) kan foreninger fortsat give et svar. Foreningslivet giver faste relationer, fælles oplevelser og et stærkt socialt netværk, der giver unge holdepunkter. Danmark har et af verdens tætteste foreningsliv, og idrætten er organiseret lokalt i tusindvis af foreninger under DGI og DIF.
En idrætsforening kan, hvis den bliver mere digital og åben, bidrage med rigtig meget til medlemmernes hverdag – og også til folk uden for foreningen.
5 veje til digitalisering i idrætsforeningen:
1. Vær til stede online som forening
Mange foreninger har ganske vist en hjemmeside, men informationerne på den er ofte forældede, siden er dårligt struktureret, og designet er for længst ikke tidssvarende mere. En moderne hjemmeside giver interesserede et autentisk og indbydende indblik i foreningen og præsenterer foreningens tilbud overskueligt og indbydende.
Ud over hjemmesiden giver sociale medier (fx Instagram, Facebook) fremragende muligheder for at vise aktuelle nyheder fra foreningen og tiltrække potentielle nye medlemmer. Sociale medier til idrætsforeninger skaber kontaktpunkter med foreningen ud over den ugentlige træning og giver også mulighed for at inddrage unge medlemmer i at lave indhold og passe kanalerne.
2. Digital foreningsadministration
Der findes mange udbydere af software til digital foreningsadministration. I Danmark er det dominerende system Conventus, der bruges af mere end 3.000 foreninger og i mange kommuner er bundet sammen med booking af haller og idrætsanlæg. Funktionerne spænder fra indmeldelse af nye medlemmer over administration af lokaler og booking til komplet regnskab og kontingentopkrævning.
Fordelene ved den slags løsninger er åbenlyse: Alt er samlet centralt ét sted (og overholder GDPR), tidsforbruget til administrationen reduceres, og alt er tilgængeligt for flere administratorer. Medlemmerne nyder her godt af enkle og ubureaukratiske processer.
3. Brug online planlægning af arrangementer i foreningen
Træninger, arrangementer, kampe og andre aktiviteter kan planlægges online og gøres tilgængelige i en delt kalender til foreninger, så alle i foreningen har let adgang til datoerne. Det gør det ikke kun lettere for medlemmerne at se med ét blik, hvornår der er hvilken træning, men forhindrer også misforståelser og den frustration, der følger, når man fx ikke har fået med, at en aktivitet er aflyst.
Desuden kan forløb optimeres, hvis arrangementer fx først finder sted ved et bestemt minimum af deltagere eller kun har en bestemt kapacitet. En oplagt løsning er her foreningsappen Klubraum, som foreninger nemt og effektivt kan planlægge deres træninger med.
4. Intern kommunikation i foreningen
Kommunikation er vigtigere end nogensinde – og netop i foreningen ikke kun vertikalt (fra bestyrelsen til medlemmerne), men også horisontalt (medlemmerne imellem). En app som Klubraum giver foreninger mulighed for at skabe en platform til at forbinde medlemmerne, der er gennemsigtig, enkel og sikker.
Det handler ikke kun om organisering, men også om at bringe det fællesskab og den sammenhørighed, der gør foreninger så stærke, ind i den digitale verden. Det indbyrdes samvær skal stå i centrum, og platformen skal ikke kun være enkel for medlemmerne at bruge, men også være sjov.
5. Afhold digitale arrangementer
Især coronatiden med sine kontaktbegrænsninger forhindrede tit det normale program i foreningerne, men frembragte også mange eksempler på, hvordan foreningslivet også kan foregå online. Mange foreninger blev kreative og afholdt virtuelle udfordringer, online-træninger og andre digitale aktiviteter, hvor medlemmerne kunne motivere og anspore hinanden, så der opstod en digital foreningsfølelse.
Derudover giver online-arrangementer også mulighed for at nå og inddrage ikke-medlemmer, gøre dem bekendt med foreningen og begejstre dem for foreningens aktiviteter.
Husk: Der er hjælp og støtte at hente
Digitalisering behøver ikke koste foreningen en formue. DIF og DGI’s foreningspulje uddeler hvert år midler til udvikling i foreninger – fx til nye aktiviteter, rekruttering, fastholdelse og uddannelse af frivillige – og I behøver ikke være medlem af DGI eller DIF for at søge. Mange kommuner stiller desuden administrations- og bookingsystemet Conventus gratis til rådighed for foreningerne. Det kan være et godt sted at starte, når foreningen vil tage et digitalt skridt.
Konklusion: Digitalisering er en mulighed for idrætsforeninger, ikke en trussel
Foreninger må ændre noget for at følge med digitalt. Det kræver, at man slipper gamle tankemønstre og giver sig i kast med nye strukturer. Men netop denne forandringsproces giver muligheden for at udvikle sig, inddrage nye mennesker og opnå en stor effekt med forholdsvis lille indsats.
Digitaliseringen gør foreninger mere interaktive, mere demokratiske og mere mangfoldige – og sørger for, at idrætsforeningernes tradition ikke går tabt, men også fremover forbliver en vigtig del af samfundet.