Fundraising og indsamling til foreninger: de bedste idéer i 2026

Leder I efter folk, der kunne tænke sig at donere til jeres forening, men er I i tvivl om, hvilke former for støtte der egentlig findes? Vi guider jer gennem de bedste måder, jeres forening kan rejse penge på – fra private donationer og crowdfunding til sponsorater og fonde.

Bemærk: Gebyrer, puljer og skatteoplysninger nedenfor er vejledende tal (pr. 2026) og ændrer sig løbende. Tjek altid de aktuelle vilkår direkte hos platformen, fonden eller en revisor/skatterådgiver.

Mulige bidragsydere

1. Privatpersoner: Folk er ofte mere villige til at give, end man skulle tro – tænk på indsamlingsbøsser til arrangementer, en tombola til sommerfesten eller en rund-op-bøsse på disken i en café.
2. Virksomheder: Virksomheder giver ofte primært for deres eget image eller for at vinde kunder. Alligevel giver mange også af ægte overbevisning – og når de gør det, giver de gerne og løbende.
3. Fonde og offentlige puljer: Statslige puljer (fx via DIF og DGI), kommunen, og store almennyttige fonde støtter alle fritids- og idrætsprojekter. At få bevilget ét tilskud forbedrer ofte jeres chancer for at få det næste.
4. Legater og private fonde: De muligheder, det offentlige tilbyder, suppleres af uafhængige fonde, legater og virksomheders fonde.

Fundraising

Fundraising er den systematiske indsamling af ressourcer – først og fremmest donationer – til almennyttige, sociale eller gode formål, til lavest mulige omkostninger. Fordelen ved fundraising er, at den kører helt uafhængigt af én enkelt institution eller virksomhed. For at finde den rette giver skal I bare være overbevisende – og der er ikke noget reelt loft over, hvor meget jeres forening kan rejse.

De fleste foreninger kommer til at lægge sig op ad donationer, så snart aktiviteterne koster mere, end kontingentet bringer ind. Kontingent og en enkelt klubfest dækker sjældent det hele. Her er et par tips, der gør det lettere at samle ind i jeres forening.

Lad bidragsyderne være med

Når giverne føler, at de er en del af jeres projekt, får de en fornemmelse af at have gjort noget godt – ikke kun for jer, men også for dem selv. Det hjælper også at give jeres bidragsydere en ordentlig anerkendelse af deres gave. Hvis jeres forening er godkendt af Skattestyrelsen, kan den anerkendelse have reel værdi, når giveren laver sin årsopgørelse (se afsnittet om skat længere nede).

Sociale medier og online platforme

I dag gør de sociale medier og online platforme næsten alt muligt – også at samle ind. I behøver for længst ikke gå fra dør til dør med en raslebøsse for at overtale folk til at give et par mønter. Hjemmefra kan I sætte en indsamling op på en donationsplatform og dele jeres sag med hele verden. Allerbedst er det, hvis et medlem eller et bestyrelsesmedlem, der virkelig forstår sociale medier og online fundraising, tager teten. Her er nogle nyttige indsamlings- og crowdfunding-platforme:

• BetterNow – en af Danmarks mest brugte platforme til social fundraising for velgørende foreninger. Det er gratis at oprette en indsamling; I betaler kun kortgebyrerne fra betalingsudbyderen (Stripe), og platformen finansieres derudover af frivillige bidrag fra giverne. Er jeres forening allerede tilknyttet BetterNow, kan jeres medlemmer oprette indsamlinger uden selv at skulle anmelde en indsamling.
• Caremaker – en dansk indsamlingsplatform, hvor man kan oprette indsamlinger til velgørende formål og dele dem på sociale medier.
• GoFundMe – den mest kendte globale platform til donationer og personlige sager, tilgængelig i Danmark. 0 % i platformsgebyr; der trækkes et lille transaktionsgebyr pr. donation, og platformen finansieres primært af frivillige drikkepenge fra giverne.
• Boomerang – Danmarks reward-baserede crowdfunding-platform (det danske svar på Kickstarter). Velegnet, hvis I vil tilbyde modydelser – fx trøjer, billetter eller et skilt med navn – mod et bidrag. Typisk succesbaseret, så der kun betales gebyr ved et nået mål; tjek de aktuelle satser på deres side.
• Coop Crowdfunding – en donations-, reward- og lånebaseret platform med et stort medlemsbagland, der kan eksponere jeres kampagne for mange danskere.
• MobilePay – til mindre, konkrete indsamlinger er en MobilePay Box den nemmeste vej: den er gratis at oprette, og I betaler typisk omkring 19 kr. for hver 1.000 kr., der samles ind. Til en fast salgsbod eller løbende betalinger passer MobilePay MyShop bedre, hvor giveren selv taster beløbet.

Husk, at næsten alle platforme deler omkostningen i to lag: et platforms-/servicegebyr og gebyrer til betalingsafvikling (transaktion). Flere “gratis” platforme tager intet platformsgebyr, men sender stadig regningen for betalingsafviklingen videre og/eller læner sig op ad frivillige drikkepenge fra giverne – så læs altid begge lag, før I vælger. En samlet oversigt og sammenligning af danske platforme finder I bl.a. på frivillighed.dk og Dinero.

Der findes også måder at samle ind online på, der giver giveren noget tilbage: charity shopping. Her doneres en procentdel af et online-køb automatisk, og køberen vælger en sag at støtte uden ekstra omkostning. Amazons kendte AmazonSmile blev lukket i februar 2023, men andre “shop og støt”-tjenester kører videre på samme princip.

Vigtigt om offentlige indsamlinger: Vil I lave en egentlig offentlig indsamling (fx en husstandsomdelt indsamling, en gadeindsamling eller en bred online-indsamling rettet mod offentligheden), skal den som udgangspunkt anmeldes til Indsamlingsnævnet senest to uger før, den sættes i gang, jf. indsamlingsloven. Manglende anmeldelse kan straffes med bøde. En lukket indsamling blandt egne medlemmer er noget andet – men er I i tvivl, så tjek reglerne hos Indsamlingsnævnet først.

Pr. 2026: Gebyrer og vilkår på platformene ændrer sig løbende – tjek de aktuelle oplysninger direkte på den enkelte udbyders side.

PR og synlighed

Hvis jeres forening gør noget godt, så skal I også fortælle om det! Del jeres arbejde med verden – om det er via jeres medlemsblad, lokalavisen eller de sociale medier: jo flere mennesker, der ved besked, jo flere vil måske føle sig kaldet til at hjælpe og donere. Genkendelighed og en klar identitet giver folk en følelse af tryghed, og når folk føler sig trygge, betror de jer lettere deres penge.

Støttearrangement

Et støttearrangement kræver altid en stor indsats. Men når arrangementet bliver en succes, er indsatsen det virkelig værd. Temaet for arrangementet bør passe til jeres forening: en idrætsforening kunne arrangere et sponsorløb, mens en musikforening kunne give en koncert. Jo flere der er med og involverer sig, jo mere lovende bliver det – og den succes spreder sig forhåbentlig fra mund til mund og gør endnu flere opmærksomme på jer.

Sponsorater

En lidt mere direkte måde at rejse penge på er sponsorater. Det er en meget kendt form for finansiering, fordi det så ofte er en win-win. Et sponsorat er i bund og grund en reklameaftale mellem en virksomhed og jeres forening. Virksomheden eller institutionen giver jeres forening penge og får til gengæld mulighed for at reklamere for sig selv – om det er på spillernes trøjer, bander langs banen eller reklameartikler, der deles ud til en turnering. Det er vigtigt at læse sponsoraftalen grundigt igennem, så jeres forpligtelser aldrig kommer på kant med foreningens værdier eller adfærdskodeks.

Først skal I finde jeres målgruppe: Hvilken slags pengegivere kan jeres forening realistisk tiltrække? Det er en fordel, hvis en mulig sponsor allerede støtter lignende hold eller projekter, eller tidligere har givet på jeres område. Endnu bedre er det, hvis I kender sponsoren personligt – så ved I, hvordan de stiller sig til jer, jeres forening og jeres projekt, og I kan overbevise dem ansigt til ansigt, hvis det er nødvendigt. Personlige relationer åbner ikke kun døre, men også pengepungen.

At finde sponsorer er ofte lettere i mindre byer og lokalsamfund end i storbyens anonymitet. Derfor egner denne form for fundraising sig særligt godt til foreninger i mindre byer med store, lokale virksomheder. Pas bare på med følsomme og mellemmenneskelige emner: det ses ikke altid gerne, når store virksomheder vil have indflydelse på sarte spørgsmål, og mange ser kritisk på det.

Fonde og puljer til foreninger

Ud over fundraising og sponsorater kan jeres forening også søge penge hos det offentlige og hos fonde. Her er de vigtigste støttekilder, det er værd at kende i 2026. Programmer og frister ændrer sig løbende, så bekræft altid detaljerne på de officielle sider.

• DIF og DGI’s Foreningspulje – den vigtigste offentlige støttekanal for idrætsforeninger. Puljen uddeler i omegnen af 50 mio. kr. om året til at understøtte fællesskaber og udvikling i idrætsforeninger. Sammen med fx Breddeidrætspuljen og udviklingspuljer er det det mest oplagte sted at starte for en idrætsforening.
• Kommunal støtte (folkeoplysningsloven og serviceloven) – mange foreninger er berettiget til kommunalt tilskud (fx aktivitetstilskud, lokaletilskud eller §18-midler (serviceloven) til frivilligt socialt arbejde). Kontakt jeres kommune, eller se på kommunens hjemmeside, for at finde ud af, hvad I kan søge.
• Lokale- og Anlægsfonden – en udviklingsfond, der støtter bedre fysiske rammer for idræt, bevægelse og fritidsliv – fx haller, klubhuse og anlæg.
• Nordea-fonden – en af de største almennyttige fonde i Danmark, der støtter projekter, som fremmer gode liv og lokale fællesskaber, herunder renovering og opgradering af faciliteter.
• Lokale og private fonde – der findes tusindvis af fonde i Danmark, der støtter projekter. Gode steder at søge er fondsoversigter som frivillighed.dk og Fondsmatch.

For idrætsforeninger er det desuden værd at kontakte jeres lokale DGI-landsdelsforening og jeres specialforbund (under DIF) – de henviser ofte til puljer og fonde, I ellers ville overse.

Sådan søger I om tilskud

Trin 1: Ansøgningen
Der er meget at holde øje med, når man søger, for de fleste puljer og fonde har skrappe betingelser. Den, der ikke opfylder dem eller laver formelle fejl i ansøgningen, bliver sorteret fra. Derfor er det utrolig vigtigt at kende alle retningslinjerne. De er forskellige fra pulje til pulje, så sørg for at forstå præcis, hvad der gælder for jeres forening – og vær på det rene med, om I overhovedet er berettiget til netop det tilskud.

Der bør være god tid mellem ansøgningen og projektets start, så ansøgningen kan blive vurderet og midlerne bevilget. Sæt jer ind i de frister, der skal overholdes, når I søger offentlig støtte. Et sidste tip, der gør både indsamling og sponsorater lettere, er at kende beslutningstagerne personligt. Så kan I bedre vurdere både forventninger og chancer.

Trin 2: Projektbeskrivelsen
Projektbeskrivelsen er oftest det, ansøgningen falder på, fordi der ikke er informationer nok om projektet. I mange tilfælde findes der færdige skemaer, I bare skal udfylde. Findes der ikke et skema, gælder det for jeres forening om at lave en mappe, der fortæller så konkret og præcist om projektet som overhovedet muligt. For når der skal uddeles penge, er selv de mindste detaljer værdifuld information. Mangler de, gider ikke alle gøre sig den ulejlighed at skaffe dem.

Trin 3: Egenfinansiering
Ligesom hos en bank kræver tildelingen af tilskud som regel, at I selv lægger nogle penge i projektet. Det er vigtigt: et tilskud finansierer sjældent et projekt 100 %. Den største del af finansieringen må jeres forening selv bære. Den egenfinansiering kan I rejse, som I vil, fx gennem sponsorater, kontingent, donationer eller medlemmernes egen indsats.

Trin 4: Tjekliste til en ansøgning

1. Er formålet med jeres projekt forklaret forståeligt? Og er det med, hvorfor det tjener et almennyttigt formål? Eksempel: En ny fodboldbane skal fremme ungdomsidrætten.
2. Projektets varighed. Eksempel: Anlægget går i gang halvandet år efter, at tilskuddet er bevilget.
3. En finansieringsplan, der viser, hvordan midlerne bruges. Eksempel: en budgetoversigt og et tilbud fra en entreprenør.

Tilskuddenes størrelse

• Fuld finansiering: Alle omkostninger dækkes.
• Fast beløb: Foreningen bestemmer selv, hvad pengene bruges til.
• Andelsfinansiering: Bidragsyderen beslutter, hvilken procentdel den vil dække.
• Underskudsdækning: Tilskuddet fylder de huller, der er i budgettet.

Former for støtte

• Vedvarende støtte: langsigtet og pålidelig støtte.
• Projektstøtte: tilskud til foreninger, der forfølger et bestemt projekt; det kan være tidsbegrænset og skal derfor søges igen og igen.
• Priser for særligt fremragende almennyttige projekter.

Lille tip: Nogle steder er bestemte tilskud bundet op på en minimumsstørrelse for kontingentet. Ligger jeres kontingent under den, kan det betale sig at diskutere, om I skal hæve det – og til gengæld måske give større tilskud til visse indkøb, udflugter eller stævnedeltagelser, så alle i sidste ende får glæde af stigningen.

En note om skat: fradrag efter ligningslovens §8A

Er jeres forening godkendt af Skattestyrelsen efter ligningslovens §8A, kan jeres givere få fradrag for deres donationer på årsopgørelsen. I 2026 kan en giver trække gaver fra med op til 20.000 kr. om året (samlet for alle de godkendte foreninger, personen donerer til). For at I kan blive godkendt, skal foreningen bl.a. være almenvelgørende, have et tilstrækkeligt antal årlige bidragydere og en uafhængig bestyrelse. Som godkendt forening skal I indberette donationerne til Skattestyrelsen med giverens CPR-nummer, for at fradraget automatisk kommer med på årsopgørelsen. Reglerne og beløbet ændrer sig, så tjek de aktuelle regler hos Skattestyrelsen, og overvej en revisor, før I lægger jer fast på tallene. (Dette er et grundlæggende overblik, ikke skatte- eller juridisk rådgivning.)

Sådan hjælper Klubraum jer med at organisere det hele

At rejse penge er sjældent en enkelt persons arbejde – det kræver et koordineret hold. Klubraum er en kommunikations- og koordineringsapp til foreninger (gruppechat efter emner, delt kalender, afstemninger, samkørsel og en medlemsoversigt), der hjælper jer med at organisere jeres fundraising: samle de frivillige, annoncere en kampagne til alle medlemmer, lave en hurtig afstemning om idéer til arrangementer og koordinere logistikken til et støttearrangement – alt sammen ét sted. Klubraum er ikke en donations- eller betalingsplatform – men det er her, folkene bag kampagnen får styr på det hele. Med en bedømmelse på 4,6/5 og 200.000+ brugere er den bygget til at få foreningslivet til at glide. Appen er Made in Germany med data hostet i EU, så I overholder GDPR – også når I kommunikerer med børn og unge i klubben.

Konklusion

Der er masser af måder, jeres forening kan rejse penge på – og i bedste fald gør I samtidig noget, der kommer fællesskabet til gode, og det er da den bedste win-win, der findes. Vi håber, denne artikel har givet jeres forening nogle friske idéer til fundraising, indsamling og fonde.